Hvem er Ole?
Ole er en flue. Han bor i et køkken i et helt almindeligt hus.
Der er krummer på bordet, bananer i frugtskålen eller en sur karklud ved vasken.
Ole lugter sig frem og snasker på det hele.
Når Ole bliver træt, sover han lige hvor han er. Det kan være i en kapsel, op af en blød tepose eller på hovedet af en bamse.
Så livet er godt!
Men Ole støder også på problemer. Bl.a. når han, drevet af sin nysgerrighed, møder de andre små og store dyr, som bor tæt op af os mennesker.
Fluen Ole bøgerne
Bogserien ’Fluen Ole’ er på ti bind. Serien bruges ofte som let-læsning i indskolingen (lix 10) og som basis for temaundervisning. Mange lærere udvikler deres egne forløb, eller bruger opgaver fra finurlige fif.
Find opgaverne ved at gå til undersvisningmateriale
Bøgerne er også populære som højtlæsning for førskolebørn.
Papbogen ’En dag med Fluen Ole’ er tiltænkt højtlæsning for førskolebørn. Her følger vi Ole en hel dag med alle hans små, men for ham store, oplevelser.
Billedbogen ’Fluen Ole alene i verden’ er inspireret af den gamle klassiker om Palle, og er højaktuel for de små dyr i naturen.
Alle historierne om Ole findes på de fleste platforme som e-bøger, lydbøger eller som musik.
Det er også muligt at danse med Ole i serien af sjove dansevideoer eller møde ham, når han snart tager ud og underholder med Fluen Ole Show.